Grønlands Statistik udgiver rapporten ”Økonomisk analyse af værdikæder for grønlandske fiskeprodukter”, udarbejdet af Københavns Universitet. Rapporten identificerer værdikæder for rejer, hellefisk og torsk og vurderer deres effektivitet.

 

Væksten i Grønlands økonomi var lav i 2015, efter at den i de to foregående år har været negativ. Fiskerisektoren med følgeerhverv, er et af de erhverv der bidrager mest til bruttonationalproduktet og står for størstedelen af Grønlands eksport. Der er derfor god grund til, at se nærmere på hvordan værdikæderne fungerer.

 

Rapporten berører en lang række spørgsmål, som hvem spiser vores fisk? Hvad er Grønlands rolle på de internationale fiskemarkeder? Hvad bestemmer priserne, og hvorfor er rejepriserne fordoblet de senere år? Hvordan bliver vi påvirket i Grønland af efterspørgslen efter rejer i EU og hellefisk i Asien? Og hvad med udbuddet af opdrættede Vannamei rejer fra Ecuador? Er vi ved at blive udkonkurreret af opdrættede varmtvandsrejer? Hvordan regulerer vi vores fiskeri og fiskeindustri? Er der tilstrækkelig konkurrence i værdikæderne? Kan værdikæder og fiskeriregulering effektiviseres? Hvordan? Og hvad er ulemperne herved?   

 

Rapporten beskriver på et statistisk grundlag værdikæder for vores egne og konkurrenters fiskeprodukter, såvel som det bliver analyseret, hvad der bestemmer priserne. Økonomi og effektivitet af værdikæderne bliver analyseret.

 

Det afsluttende kapitel udgør forfatternes idekatalog, til hvordan de offentlige rammevilkår i den grønlandske del af værdikæden kan blive ændret, med henblik på yderligere at forøge fiskerisektorens bidrag til økonomisk vækst. Økonomi og beskæftigelsesmæssige effekter bliver gennemgået. Kapitlet udgør et debatoplæg om fiskerisektorens rolle i Grønlands økonomi fremover.

 

Rapporten er udarbejdet så der er muligt at læse sammenfatningen, ledetekster og tabeller, eller alternativt kan de enkelte afsnit læses i deres fulde længde.

 

For yderligere spørgsmål eller information kan henvendelser ske til Lars Geraae (Grønlands Statistik), direkte telefon 34 57 87 eller til Max Nielsen (lektor), Københavns Universitet, direkte telefon +45 35 33 68 94.